MENU
Familien Picco

Familien Picco

Højere magter må have et ualmindeligt godt øje til Piemonte i det nordlige Italien. I hvert fald er området ved foden af Alperne begunstiget med så skønt og mildt et klima, at dalen siden 1600-tallet har været berømmet for sin frugtbarhed, og i dag er kendt for sine fremragende vine, trøfler, oste – og ris.
I Vercelli provinsen har La Famiglia Picco siden begyndelsen af 1930’erne dyrket deres ris. For 25 år siden omlagde familien til økologi. Rismarkerne ligger i en zone, hvor der arbejdes på at reetablere den lokale fauna. Det er denne respekt for naturen og bevidste traditionelle landbrugsmetoder, der tilsammen udgør familiens adelsmærke.

Høsttidspunktet er altafgørende. Kornet skal være helt og ikke knækket, og høsten foregår efter nøje kontrol. Her udvælges korn efter farve, størrelse og renhed, hvilket sikrer et yderst ensartet produkt af højeste kvalitet helt uden urenheder.

Il Fornaio har tre varianter af fuldkornsris: Brune, røde og sorte, hver med deres særkende.

Derudover en Arborio risottoris og 3 ristottoblandinger – alle økologiske, veganske, glutenfri og naturligvis helt uden e-numre.


Ris & Risotto er produceret her:

Piemonte
Italien