MENU

Opskrifter / Antipasti

Crostini di Natale

Ca 25 stk
Crostini di Natale

1 daggammelt surdejsflute (fx Primitivo eller Siciliana)

 

Æble, brie og honning:

1 god brie

2-3 æbler

Citronsaft

Akaciehonning

1 kvist timian (kan udelades)

En håndfuld valnødder – hakkede

 

Ricotta og balsamicoglaserede vindruer:

1 pakke ricotta

1 pk. blå el. røde vindruer

1 god sjat balsamico

1 god sjat extra jomfru olivenolie

Friskkværnet salt og peber

 

Lufttørret skinke, parmesan og honningglaserede blommer:

1 pk lufttørret skinke

2 blommer

Parmesan

3 spsk honning

 

Den klassiske julefrokost er aldrig at tage fejl af, men skal der noget nyt på bordet er disse julede Crostini et rigtig godt bud. Vi giver dig vores 3 bud på crostini a la jul eller crostini di Natale.

Opvarm ovnen til 190°C. Skær dit daggamle flute i ca. 1½ cm tykke skiver og læg dem på en bageplade med bagepapir. Foretrækker du dine crostini ekstra sprøde, så smør lidt smør på alle stykker. Husk at komme stykker af brie på 7-8 af stykkerne inden de kommes i ovnen. Bag brødet i ca. 10 min eller indtil brien er begyndt at smelte. Forbered toppingen imens.

Æble, brie og honning:
Skær æblerne i tynde skiver og kom i en skål med vand og lidt citronsaft indtil anretning.
Skær tykke skiver af brieosten og anret på ca. 7-8 af brødskiverne. Når osten er begyndt at smelte tages brødskiverne ud og anrettes med æble og timian. Afslut med akaciehonningen.

Ricotta og balsamicoglaserede vindruer:
Kom 15-20 vindruer på en varm pande med en god sjat balsamico, en sjat olivenolie og salt og peber. Rist indtil balsamicoen er reduceret – ca. 5 min.
Kom en passende mængde ricotta på 1/3 af brødskiverne. Top med vindruer og hakkede valnødder.

Lufttørret skinke, parmesan og honningglaserede blommer:
Kom 3 spsk på en pande og varm op. Lad honningen reducere lidt og tilsæt blommerne. Steg i ca. 5 min til honningen har sat sig fint på blommeskiverne.
Anret resten af brødskiverne med lufttørret skinke og blommeskiver. Afslut med at rive parmesanen fint henover.

Nyd dem som forret eller som en let snack mellem måltider. Buon Natale!