MENU

Opskrifter / Aftensmad

Panzanella

1 surdejsfocaccia
Panzanella

Ingredienser (op til 4 personer) 

  • 1 stk surdejs focaccia  (ILFORNAIO Focaccia)
  • 10 blade salvie
  • 3 fed hvidløg
  • 2 store tomater
  • 1 agurk/ 3 skoleagurker
  • 8 san marzano/ cherry tomater
  • 2-3 ferskner/ nektariner
  • 3 spsk sorte oliven (ILFORNAIO Oliven)
  • 1 håndfuld mynte
  • 1 håndfuld basilikum
  • Ekstra jomfru olivenolie (ILFORNAIO olivenolie)
  • 3 spsk hvidvinseddike
  • Salt og peber

 

 

Panzanella er en italiensk klassiker, der er perfekt næsten året rundt. Brug årstidens grønt og også frugt som i denne udgave med stenfrugter.
Traditionelt er panzanella en toscansk brødsalat lavet med daggammelt brød, tomater, løg og basilikum, vendt i en simpel vinaigrette. Det er en ret, der opstod som en måde at bruge tørt brød på – og netop brødet er helt centralt. Når det får lov at suge dressing og saft fra grønt og frugt, bliver det blødt, men stadig med bid.
I denne opskrift giver vi panzanella et friskt twist med modne stenfrugter som blommer og nektariner. Det giver sødme og saft, som passer perfekt sammen med syren fra dressingen og det sprøde brød. En skøn sensommersalat, der både kan spises som let frokost eller som tilbehør til grill eller fisk.

Fremgangsmåde

1.     Skyl grøntsagerne og urterne.

2.     Pil skallen af hvidløget.

3.     Riv brødet i mundrette stykker og rist gyldne på en pande med en god sjat olivenolie, hvidløg og salvie.

4.     Skær frugter og grøntsager i chunky stykker og pluk urterne.

5.     Vend det hele sammen med de gyldne croutoner i en stor skål og fordel oliven, olivenolie, eddike, salt og peber.

6.     Anret på et fad eller i en smuk skål.

7.     Velbekomme!

 

Udviklet af Alexandra Bækgaard Carstensen.
Alexandra er rundet af den kulinariske scene, har arbejdet på flere toprestauranter og senest styret gryderne hos Easy Peasy. Nu står hun i køkkenet hos Go’ Morgen Danmark – og hos os deler hun velsmagende italienske retter med sæsonens grønt og Il Fornaio’s økologiske handelsvarer. Lige til at gå til.