MENU

Opskrifter / Aftensmad

Pinsa med stegte squash, artiskokker, ramsløgspesto, ricotta og ristede pinjekerner

1 Pinsa
Pinsa med stegte squash, artiskokker, ramsløgspesto, ricotta og ristede pinjekerner

SURDEJS PINSA

  • 1 surdejs pinsa fra Il fornaio

  • 2 squash

  • 1 glas grillede artiskokker

  • 2-3 håndfulde rucola

  • 200 g ricotta

  • Skal af 1/2 citron

  • Salt og peber

  • 2 spsk pinjekerner

PESTO

  • 35 g ramsløg (eller basilikum eller bredbladet persille)

  • 75 g solsikkekerner

  • 75 g parmesanost

  • 1-1,5 dl olivenolie

  • Saft af 0,5-1 citron

  • Skal af 1/4 citron

  • Salt og peber

Den her opskrift forener det bedste fra italiensk madlavning med sæsonens friske råvarer – og selvfølgelig den fantastiske surdejs pinsa fra Il Fornaio. Hvis du ønsker en nem og lækker opskrift, der smager vidunderligt, så skal du prøve den her surdejs pinsa toppet med sprødstegte squash, grillede artiskokker, cremet ricotta, frisk ramsløgspesto og ristede pinjekerner.  Amalie Sigrid har lavet denne dejlige opskrift med vores økologiske Surdejs Pinsa. Læs mere om hendes tanker bag retten her.  

  1. Forvarm din ovn ved 200 graders varmluft.

  2. Rist pinjekernerne gyldne på en pande og sæt dem til side. Rist så solsikkekernerne til de gyldner og sæt dem til side.

  3. Skær squash ud i chunks og steg dem i olivenolie ved høj varme på panden, til de får en branket overflade. Gør det samme med artiskokkerne.

  4. Blend så alle ingredienserne til pestoen sammen og smag den til.

  5. Bag pinsaen i den forvarmede ovn i 4 min. (hvis den er fra køl) eller 7 min. (hvis den er fra frost).

  6. Rør i mellemtiden ricotta sammen med citronskal, salt og peber.

  7. Smør ricottaen ud over pinsaen, top med rucola, stegte grøntsager, pesto og ristede pinjekerner. Velbekomme!

OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER

RAMSLØG Du kan sagtens bruge en anden krydderurt til pestoen såsom basilikum eller bredbladet persille.

ARTISKOKKER Er artiskokkerne i en olie-lage steger du dem bare i dén.

LAKTOSEFRI For en laktosefri version brug da en laktosefri parmesan til pestoen og en laktosefri ricotta – eller udskift ricottaen med laktosefri fraiche eller hummus for en vegansk udgave.

 

SURDEJS- PINSA

Bagt med økologiske melsorter af højeste kvalitet fra Italien og vores egen surdej, har pinsaen en helt særlig krumme: saftig, sej og fuld af dybde. Den lange fermentering og bagning i en glohed stenovn sikrer en smagsoplevelse ud over det sædvanlige.

Pinsaen forhandles hos Bilka, nemlig.comgaardmester.dk og udvalgte Meny. Alle Meny købmænd har mulighed for at købe dem hjem til butikken, så det er altid en god idé at spørge efter den hvis du ikke kan finde den i din lokale Meny butik. Læs mere her. 

 

Primære indgredienser:
Surdejs Pinsa
Surdejs Pinsa