MENU

Opskrifter / Aftensmad

Risotto med ærter og pesto

4 personer
Risotto med ærter og pesto

Ingredienser

  • 250 g risottoris ILFORNAIO Risotto
  • Extra jomfru olivenolie ILFORNAIO olivenolie
  • 1 løg
  • 4 fed hvidløg
  • 3 dl hvidvin⠀
  • 8 dl grøntsagsfond
  • 250 g ærter (friske eller frost)
  • 1 stort bundt basilikum
  • 150 g parmesan
  • 100 g pinjekerner
  • 1 citron
  • Salt og peber⠀

Denne risotto er blød, cremet og fuld på grøn kærlighed. Søde ærter og hjemmelavet basilikumpesto giver friskhed og dybde, mens parmesan og olivenolie sørger for den klassiske, runde risottotekstur. En enkel og elegant ret, der smager af urter, citron og ren komfort.

Fremgangsmåde

PESTO:

1.   Find en food processor frem.

2.   Skær parmesan i mindre stykker og pluk basilikum.

3.   Blend pinjekerner og parmesan groft og kom i en skål.

4.   Blend herefter basilikum med en god sjat olivenolie, citronsaft, salt og peber.

5.   Tilsæt parmesan og pinjekerner og blend sammen.

6.   Tilsæt mere olivenolie, hvis det er nødvendigt.
OBS: Den skal ikke være alt for flydende.

 

RISOTTO:

Når pestoen er klar, kan risottoen laves:

1.   Pil og snit løg og hvidløg fint.

2.   Varm en god mængde olivenolie i en gryde og steg løg og ris. Rør godt rundt i gryden.

3.   Tilsæt hvidvin og efter et par minutter tilsættes fonden lidt ad gangen indtil risene er al dente.

4.   Sluk for varmen, tilsæt revet parmesan, pestoen, salt og peber.

5.   Læg låg på gryden og lad den trække i ca. 5 minutter.

6.   Vend ærter i og smag til med salt og peber.

7.   Server med mere friskrevet parmesan!