MENU

Opskrifter / Aftensmad

Polenta med stegt fisk, appelsin og granatæble

4 personer
Polenta med stegt fisk, appelsin og granatæble

Ingredienser

  • 200 g polenta ILFORNAIO Polenta
  • Extra jomfru olivenolie ILFORNAIO olivenolie
  • 560 g hvid fisk, fx lange filet
  • 1 løg
  • 100 g pinjekerner
  • 0,5 bundt bredbladet persille
  • 4 spsk granatæblekerner
  • 4 appelsiner

Denne ret kombinerer cremet polenta og sprødstegt fisk med en frisk og saftig topping af appelsin, granatæble og persille. Den milde polenta og den fine fisk får modspil af citrus og sprødhed, som giver retten lethed og balance. En enkel, men elegant hovedret med fokus på kontraster.

Fremgangsmåde

1.   Vask og pluk persille. Snit stilken fint.

2.   Snit løg i fine skiver og kom i en skål med koldt vand i 10 minutter – dræn og tør derefter.

3.   Skær skrællen af appelsinerne og skær i fileter.

4.   Rist pinjekernerne gyldne på en tør pande.

5.   Vend løg, persille, granatæblekerner og appelsinfileter i en skål med olivenolie, salt og peber.

6.   Varm en pande med lidt olie og steg fisken med skindsiden nedad til den er mælkehvid og lun indeni
       fif: tjek evt. med en stegenål.

7.   Kog 1 L vand i en gryde og hæld polenta i under omrøring.
OBS: vandet skal koge!

8.   Tilsæt salt, peber og en god sjat olivenolie.

9.   Polentaen skal have en cremet konsistens.

10.  Anret som vist på billedet eller på hver sin tallerken.

11.   Velbekomme!