Det er med stor glæde og kæmpe stolthed, at vi kan dele, at vores økologiske ekstra jomfru olivenolie har opnået den højeste anbefaling med 3 olivenblade i Gambero Rosso’s Oli d’Italia 2021 Guide.
Anerkendelsen fra selveste Gambero Rosso underbygger naturligvis vores egen opfattelse; at vores olivenolieproducent Nino Centonze hører til blandt de absolut bedste i hele Italien. Og det er vel at mærke en olie der kan købes for ca. 99,95 i førende danske supermarkeder såsom Føtex, Bilka, velassorterede Meny-butikker samt på mad.coop.dk
Vores ekstra jomfru olivenolie er single estate fra Centonze-familiens oliven estate Case di Latomie på Sicilien. Det er en extra jomfru olivenolie lavet 100% på olivensorten Nocellara del Belice. Olien er økologisk såvel som Slow Food-certificeret – her er håndværket og råvaren i fokus. Olivenolien koldpresses fra håndhøstede, solmodne oliven samme dag de høstes, hvilket er med til at give olien dens grønne og frugtagtige fylde med medio nuancer af artiskok. Gambero Rosso beskriver i øvrigt smag og duft som grøn, frugtagtig, medium bitter og med aromatiske noter af
tomat, krydderurter, selleri og pinjekerne.
Køb Il Fornaio ekstra jomfru olivenolie her.