Ingredienser
Rabarberkompot:
400 g rensede rabarber
75 g lyst rørsukker
korn af 1 stang vanilje
150 g ladyfingers
portvin eller sherry
150 g mascarpone
2 dl piskefløde
2 spsk flormelis
Sådan gør du
Lav den skønneste forårsdessert med rabarbertrifli med marscarponecreme. Allerhelst i april-juni, hvor rabarber er i sæson i Danmark. Opskriften kan nemt laves med andre frugter eller bær, men vores favorit er uden tvivl den sød-syrlige smag af friske rabarber.
Skær rabarberne i små stykker på ca. 1 cm. Kom rabarber og sukker i en gryde med vaniljekorn og kog i ca. 10 min. ved svag varme. Tag gryden af varmen og afkøl kompotten.
Kom mascarpone, fløde og flormelis i en skål og pisk til en blød creme.
Knus ladyfingers og hæld lidt portvin eller sherry over. Fordel lagvis i glas, rabarberkompot, ladyfingers og mascarponecreme.
Buon Appetito – nyd din rabarbertrifli med mascarponecreme.
Tip: Ønsker du en mere sommerlig trifli, så lav halv portion af rabarberkompotten og tilsæt den 250 g friske jordbær eller hindbær. Bærrene skal ikke koge med.
Se flere skønne italienske desserter her