MENU

Opskrifter / Bagværk

Biscotti med chokolade og pistacie

25-30 stk
Biscotti med chokolade og pistacie

150 g Tipo 00 hvedemel

1 tsk. bagepulver

110 g sukker

80 g pistacienødder, hele

50 g god, mørk chokolade, hakket

2 økologiske æg

2 spsk kakao

½ vaniljestang

1 tsk kanel

½ tsk kardemomme

Til den søde juletid har vi drysset lidt ekstra julestemning i disse sprøde, italienske biscotti. Den klassiske biscotti har fået et twist med chokolade og pistacie samt kanel og kardemomme. Nødderne kan skiftes ud med lige det, der falder i din smag. De italienske småkager nemme at lave og tager under en time at lave.

Forvarm ovnen til 175°C alm. ovn. Flæk den halve vaniljestang med en kniv og skrab kornene ud med knivfladen. Kom lidt sukker på og fordel vaniljen godt i sukkeret. Kom blandingen i en skål sammen med resten af de tørre ingredienser. Tilsæt æg og rør godt sammen til en ensartet dej. Kom dejen ud på et meldrysset bord og ælt den godt igennem til den er blød. Del dejen i to og form så to aflange stænger som kommes på en bageplade med bagepapir. Sørg for at der er god afstand imellem, da de flyder en del ud. Bages i ovnen ved 175°C i 15 min. Lad stængerne køle lidt af, og skær dem så i ca. 1-1½ cm brede stykker. Læg kagerne tilbage på bagepladen med skærefladen opad og bag igen i 5-10 min. Lad dem køle af på en rist.
Nyd de nybagte biscotti med en god kop kaffe eller espresso.
Buon appetito!

Biscotti opbevares bedst i lufttæt beholder. 1-2 ugers holdbarhed.

Prøv også vores biscotti med hasselnød og fennikel her.