MENU

Opskrifter / Pizzabund

Gremolata

1 skål
Gremolata

150 g bredbladet persille

2 fed hvidløg, finthakket

2 citroner, skallen af begge og saft fra den ene

Salt efter smag og behag

2-2,5 dl olivenolie

Gremolata er en klassisk italiensk topping, som typisk bruges på den milanesiske specialitet osso bucco. Vi er også glade for at bruge den på en rygende varm surdejspizza eller til de nykogte kartofler, som blot skal vendes i gremolata inden servering. Du skal ikke bruge mere end få, gode ingredienser og få minutter senere har du en skøn dip til alverdens retter. 

Sådan gør du

Hak hvidløg og persille helt fint. Hvis du har en morter, er den allerbedst at samle det hele i. Giv persille, hvidløg og resten af ingredienserne en grundig tur i morteren eller rør det alternativt sammen i hånden.

Servér som topping til din favoritpizza. Naturligvis også strålende på en klassisk omgang osso bucco eller til de friskkogte kartofler og grillmad.