Luna di limone
200 g smør
200 g flormelis
4 æg
200 g italiensk hvedemel tipo 00 Il Fornaio
1 ½ tsk. bagepulver
revet skal og saft af 2 økologiske citroner
3 kviste frisk rosmarin
Mascarponecreme
250 g mascarpone
2 spsk. flormelis
korn af 1 stang vanilje
saft af ½ økologisk citron
3 kviste frisk rosmarin
2 spsk. flormelis
revet skal af 1 økologisk citron
Luna di limone
Tænd ovnen på 175 grader.
Pisk smør og flormelis godt sammen. Tilsæt æggene et af gangen.
Sigt hvedemel med bagepulver og rør det i dejen. Riv skallen af citronerne og kom i dejen sammen med citronsaft og hakket rosmarin.
Fordel dejen i en smurt springform ca. 22 cm drysset med mel. Bag kagen i midten af ovnen i ca. 40 min. Mærk efter med en kødnål om kagen er bagt. Hænger der dej ved bages kagen lidt længere tid. Afkøl kagen.
Halver kagen så du har to måner.
Mascarponecreme
Rør mascarpone med flormelis, vaniljekorn og citronsaft og fordel cremen på kagen.
Pynt kagerne med rosmarinkviste drysset med flormelis og reven citronskal.