200 g brune fuldkornsris
4 oksebøffer
Salt/Peber
100 g baby spinat
100 g rucolasalat
4 tomater
2 hele mozarella (a 125 g)
1 bundt frisk basilikum
1 spsk Pesto med basilikum
1 spsk Extra jomfru olivenolie
Skyl risene og kog som angivet på emballagen. Afdryp risene og afkøl.
Krydr bøfferne med salt og peber og grill dem på en grill ca. 3 min på hver side afhængig af, hvor rødt du ønsker kødet. Lad kødet hvile mens det øvrige tilberedes.
Skyl og slyng spinat og rucolasalat. Skær tomater og mozarella i skiver.
Vend ris med spinat og rucolasalat og anret på tallerkener, top med bøf, tomater og mozzarella. Pluk basilikumsblade og drys over.
Rør basilikumspesto med oliven olie og dryp dressingen over. Krydr med salt og peber.