MENU

Opskrifter / Bagværk

Fladbrød på italiensk - Piadine pandebrød

12 stk.
Fladbrød på italiensk - Piadine pandebrød

Dej:

100 g fuldkorns hvedemel
400 g  tipo 00 hvedemel
3 spsk ekstra jomfruolivenolie
3 dl vand
½ tsk middelhavssalt

Fladbrød er på italiensk kaldet Piadine. Traditionelt bagt på pande og serveret straks efter med forskelligt fyld som ost, kødpålæg og grøntsager. Disse fladbrød er bagt på en pande, nemt og hurtigt og fungere til frokost, morgenmad eller brunch på en weekendmorgen. Fladbrødene kan også bruges til dessert med sødt fyld som marmelade, Nutella og is.

Sådan gør du

ælte alle ingredienserne grundigt sammen til en blød og glat dej. Pak dejen ind i køkkenfilm og lad den hvile på køkkenbordet i 15 minutter. Skær dejen i 12 stykker og rul dem meget tyndt ud til cirkler ca. 18 cm i diameter. Drys lidt mel på bord og kagerulle så dejen ikke hænger fast. Varm en pande op uden fedtstof. Bag fladbrød på panden et af gangen. Tryk brødet ned med en palet, hvis der kommer luftbobler. Fladbrødet skal bage ca. 2 minutter på hver side, til de har gyldenbrune pletter på begge sider. Pas på de ikke brænder. Læg de færdige fladbrød på en tallerken og læg en anden tallerken over til at holde på varmen og fugtigheden. Læg det fladbrød der sidst er færdigbagt i bunden af stablen, – på den måde forbliver alle brødene bløde.

Kom fyld i brødet efter smag. Læg fyldet på den ene halvdel af brødet og fold den anden ind over. Varm evt fladbrød med fyld op i ovnen eller på en pande, hvis fx der er ost i som skal smelte.

Forslag til fyld til dine fladbrød

Smør brødene med Il Fornaios pastasaucer, pesto, artiskokcreme, løgcreme eller svampecreme. Kom mozzarella, skinke, pølse eller ost i og fyld op med spinat, rucola, frisk basilikum eller/og tomat i skiver.

TIP: Piadine kan også bruges til italiensk knækbrød:

Dryp piadine med olivenolie og drys med revet parmesan, finthakket rosmarin og evt. chiliflager. Bag brødet ca. 4 minutter i ovnen ved 200 grader til det bliver gyldenbrunt og helt sprødt.

Få flere gode opskrifter på italiensk bagværk her.