MENU

Opskrifter / Bagværk

fuldkorns ciabatta

fuldkorns ciabatta

14 stk.

Fordej
2 dl vand
15 g gær
1 spsk Il Fornaio Middelhavssalt
100 g Il Fornaio fuldkornsdurummel

Brøddej
1 portion fordej
5 dl vand
1 spsk Il Fornaio ekstra jomfru olivenolie
300 g Il Fornaio fuldkornsdurummel
450 g Il Fornaio hvedemel tipo 00

Dag 1:

Hæld vandet i en skål og opløs gæren heri. Tilsæt salt og rør fuldkornsdurummel i væsken. Dæk skålen med husholdningsfilm og lad den stå på køkkenbordet til næste dag fx 12-24 timer.

Fordejen vil derefter boble let i overfladen.

Dag 2:

Hæld vandet i en stor skål og tilsæt fordejen. Rør dejen sammen og tilsæt olien. Tilsæt først fuldkornsdurummel og dernæst hvedemel lidt af gangen. Ælt dejen rigtig godt og længe – gerne på en røremaskine i 10 min. – eller så længe du orker.

Lad dejen hæve tildækket et lunt sted i ca. 2 timer til den hæver godt op.

Tænd ovnen på 225 grader varmluft og lad en bageplade blive i ovnen. Form dejen til boller ved hjælp af to skeer dyppet i koldt vand. Fordel bollerne på en bageplade med bagepapir og lad dem hæve ca. 15 min. mens ovnen bliver varm.

Bag bollerne 15-20 min. Afkøl på en bagerist.

TIP: Bollerne kan også laves uden en fordej. Rør i stedet gæren ud i 7 dl vand og tilsæt de øvrige ingredienser. Lad dejen hæve koldt natten over inden den formes til boller.