Græskarpure
½ græskar (uden kerner)
Olivenolie
50 g ricotta
1 håndfuld revet parmesanost
1 fed hvidløg
Skal og saft af ½ citron
Salt
Peber
Bagt græskar
½ græskar (uden kerner)
Olivenolie
Timian
Salt
Peber
Brødcroutoner
2 skiver daggammelt brød
Olivenolie
Salt
Kikærter og svampe
200 g kogte, drænede kikærter
1 håndfuld kantareller (rensede)
1 håndfuld østershatte (rensede)
Olivenolie
Salt
Peber
Citronsaft
Urter, f.eks. bredbladet persille
Servér efterårets svampe på en bund af cremet græskarpuré toppet med kikærter og brødcroutoner. Er du ved at være lidt træt af den sædvanelige svampetoast, så prøv denne opskrift. Her serverer vi vores surdejsbrød som brødcroutoner, der består af daggammelt brød der er brudt i stykker og blevet ristet på panden med lidt salt og olivenolie.
Intet siger mere efterår end græskar, og denne opskrift på cremet græskar med kikærter, svampe og brødcroutoner er en af vores favoritter til årstiden.
Kikærter er meget populært i Italien. Ja faktisk har Italien gennem århundreder fulgt klima- og kostråd baseret på grøntsager, planter og bælgfrugter. Bælgfrugter er integreret i talrige retter og opskrifter og brød bages på bl.a. kikærter og linser. Ved at bruge kikærter i denne ret får du masser af vitaminer, mineraler og kostfibre, som er med til at holde dig mæt og rask. Proteinindholdet i bælgfrugter er højt, så du kan helt eller delvist erstatte kød i dine måltider med fx kikærter.
Græskarpuré
Skær skrællen af græskarret og skær det i grove stykker. Kom det i en gryde sammen med et grofthakket hvidløgsfed og olivenolie. Steg det hele ved medium varme i ca. 2-3 minutter. Kom vand og lidt salt på, så det akkurat dækker. Lad det koge mørt uden låg til vandet næsten af kogt helt ind.
Blend det til en grov puré, og kom herefter ricotta, parmesanost, citronskal og -saft i pureen. Smag til med salt og peber.
Bagt græskar
Skær græskarret i tynde både, og kom det på en bageplade med bagepapir. Hæld olivenolie, salt, peber og timian over og bag dem i ca. 10-15 minutter ved 225 grader (varmluft) i en forvarmet ovn.
Brødcroutoner
Brug dit daggamle, tørre brød fra skuffen til denne ret, ved at bryde det i mindre stykker og riste det gyldent på panden med lidt olivenolie og salt i ca. 5 minutter.
Kikærter og svampe
Steg svampene gyldne i olivenolie på en pande ved medium varme. Kom kikærterne ved og steg yderligere i ca. 3-4 minutter. Smag til med salt, peber og citronsaft.
Anret tallerkenen med en bund af den cremede græskarpuré toppet med svampe og kikærter. Til sidst drysses med brødcroutonerne, lidt olie og salt efter behag.