Dej
250 g Il Fornaio hvedemel tipo 00
100 g flormelis
½ tsk. Il Fornaio middelhavssalt
1 tsk. vaniljesukker
125 g smør
reven skal af 2 økologiske citroner
2 æggeblommer
Vaniljecreme
5 dl mælk
40 g majsstivelse
75 g sukker
6 æggeblommer
korn af 1 stang vanilje
reven skal af 2 økologiske citroner
50 g pinjekerner
flormelis til drys
Hæld mel, flormelis, salt og vaniljesukker i en skål og smuldr smørret heri. Tilsæt citronskal og saml dejen hurtigt med æggeblommerne. Ælt endelig ikke for meget i dejen. Pak dejen i husholdningsfilm og læg den på køl en times tid.
Kom mælk, majsstivelse, sukker, æggeblommer og vaniljekorn i en lille gryde og varm op ved svag varme under omrøring til cremen tykner. Tilsæt citronskal og hæld cremen i en skål. Drys med sukker, så den ikke trækker skind og afkøl cremen.
Tænd ovnen på 180 grader.
Smør en springform ca. 25 cm diameter og drys med mel, eller for den med bagepapir. Rul dejen ud mellem to stykker bagepapir, så den passer i størrelsen til formen, ca. ½ cm tykkelse. Læg dejen i formen. Sørg for at den når op og danner en kant. Skær overskydende dej fra, så kanten bliver fin. Prik dejen med en gaffel.
Rør i cremen og hæld den i tærten. Skyl pinjekernerne i vand og fordel på kagen.
Bag kagen i ovnen i ca. 25 min til den er gylden. Afkøl kagen før den drysses med sigtet flormelis.