Dej
6 dl dansk vand
15 g gær
1 spsk. Il Fornaio middelhavssalt
850 – 900 g Il Fornaio hvedemel tipo 00
2 spsk. Il Fornaio jomfruolivenolie
50 g havreflager
50 g grovvalsede havregryn
3 spsk. blå birkes
Her får du opskriften på de dejligste, italienske morgenboller.
Dag 1:
Hæld dansk vand i en skål og opløs gæren heri. Tilsæt salt og ælt hvedemel i lidt ad gangen. Ælt dejen i ca. 10 min. på en røremaskine. Den skal have konsistens som en tyk grød. Dryp olien over dejen og stil den tildækket til hævning i køleskabet natten over.
Dag 2:
Tag dejen ud af køleskabet. Bland havreflager med havregryn og birkes og kom det i en skål. Dyp en stor spiseske i koldt vand og brug den til at forme dejen til boller. Vend bollerne skødesløst i havreblandingen og fordel dem på to stykker bagepapir.
Lad bollerne hæve tildækket et lunt sted i ca. 1 time.
Tænd ovnen på 250 grader og lad en bageplade blive i ovnen, så den er godt varm. Når ovnen er varm løftes / foldes dejen op, så bollerne igen får facon og bliver lidt højere.
Løft morgenboller med bagepapir forsigtigt over på den varme bageplade. Bag i ovnen i ca. 15 min. til de er sprøde. Afkøl morgenbollerne på en bagerist.