1 brød
5 dl vand
10 g gær
1 spsk Il Fornaio Extra jomfru olivenolie
1 spsk salt
200 g Il Fornaio Polenta
500 g Il Fornaio hvedemel tipo 00
1 spsk Il Fornaio Ekstra Jomfruolivenolie
1 fed hvidløg
4 kviste frisk rosmarin
Il Fornaio Middelhavssalt
Hæld vandet i en skål og opløs gæren heri. Tilsæt olivenolie og salt. Rør polenta i væsken og ælt dernæst hvedemel i dejen lidt ad gangen. Dejen skal æltes længe – ca. 10 min. eller så længe du orker, hvis du ikke bruger en røremaskine. Dejen skal være lidt fugtig og hellere klistret end tør af mel.
Hæld olie over dejen og lad den hæve tildækket i køleskabet natten over.
Slå dejen ned på en bageplade med bagepapir. Stræk dejen ud, så den dækker det meste af bagepladen.
Rør olie med presset hvidløg og hakket frisk rosmarin.
Lav små fordybninger i dejen og dryp olien over. Drys med salt og lad brødet hæve tildækket et lunt sted i ca. 30 min.
Bag brødet ved 225 grader i ca. 25 min. til det er gyldent.