Det indre af 2 gode størrelser zucchini og agurk
300 gr kogte kikærter
2 stilke bladselleri
3 gode str. røde tomater (San Marzano)
2 fed hvidløg
2 kviste rosmarin
1 citron
1 lime
20 g frisk revet Parmesan
1 Chili
Extra Jomfru Olivenolie
Polpa di Pomodoro
Salt
Vi er netop gået ned fra scenen til årets Food Week i Århus, og I skal naturligvis ikke snydes for opskrifterne på de retter, som Masterchef-vinder, Rasmus Fisker, og vores grundlægger Elvio, fik tryllet frem under temaet: Italiensk Klimamad.
Den første ret på programmet var Rigatoni med kikærter, selleri og overskuds-zucchini.
Skrab marven fra agurk og zucchini, skær selleri og tomat i små stykker. Snit også rosmarin samt chili fint.
Varm en pande på medium varme. Tilføj olie og knust hvidløg. Tilbered hvidløg uden det får farve. Fjern hvidløget inden det bruner. Tilføj zucchini og agurk og efter 5 minutters tilberedning tilføjes tomater, kikærter og selleri.
Efter 5 minutters tilberedning tilføjes skal fra citron (kun den gule del – ikke den hvide), rosmarin, chili, salt og saft fra lime.
Reducer i 3-4 minutter, tilføj lidt pastavand for at holde retten fugtig.
Tilføj 3-5 gode skefulde polpa.
Kog pasta i saltet vand (skal smage af havet)
Dræn pasta og gem lidt af vandet. Tilføj lidt til panden med kikærter/grøntsager sammen med olivenolie, revet ost. Smag til inden servering.