MENU

Opskrifter / Fuldkorn

salat af sorte fuldkornsris med varmrøget laks

4 personer
salat af sorte fuldkornsris med varmrøget laks

2 dl Il Fornaio sorte fuldkornsris
250 g grønne bønner
2 peberfrugter
2 stilke bladselleri
1 bundt forårsløg
1 lille bundt bredbladet persille
1 lille bundt frisk koriander
1 rød chili
1 fed hvidløg
3 spsk. Il Fornaio ekstra jomfru olivenolie
2-3 spsk. rød- eller hvidvinseddike
Il Forniao Middelhavssalt
300 g varmrøget laks
1 Il Fornaio Primitivo flute

Kog de sorte fuldkornsris efter anvisning på pakken. Kom dem i en sigte, skyl dem med lidt koldt vand og lad dem dryppe godt af.

Nip stilkene af bønnerne og kog dem i letsaltet vand i ca. 3 min. til de er møre med lidt bid i. Lad dem køle af og halver dem.

Skær peberfrugter i strimler og bladselleri i stykker på 1 cm. Snit forårsløg og gem til senere. Skyl persillen og hak den. Hak koriander.

Flæk chilien, skrab kernerne ud og hak chilien fint.

Vend ris med bønner, peberfrugter, bladselleri, persille, koriander, chili, hvidløg og olivenolie. Smag salaten til med vineddike og middelhavssalt. Del laksen i flager og vend forsigtig i salaten. Top med forårsløg og server rissalaten med brød.