MENU

Opskrifter / Pizzabund

Stracciatella

Til 4 personer, 4 pizzaer
Stracciatella

250 g frisk mozzarella, 2 kugler

1,5 dl piskefløde

2 spsk olivenolie

Salt og friskkværnet sort peber

Stracciatella – en cremet, frisk blød ost, som udgør den perfekte topping til din surdejspizza. Måske du kun kender stracciatella som den italienske vaniljeis med chokoladestykker, men faktisk er det også en ostetype.

Stracciatella består af fløde og mozzarella og udgør også den cremede midte af en burrataost. Det er nemt at lave sin egen stracciatella-ost og anvendelsesmulighederne er mange. Vi kan anbefale stracciatella-ost som topping på en surdejspizza, husk dog at stracciatella først skal på pizzaen efter den har været i ovnen. Den er enormt vanedannende på en klassisk margeritha men gør sig også godt sammen med lidt mere krydrede pizza-versioner med stærk pølse såsom nduja.

Stracciatella er også oplagt som dip til din pizzaskorpe, til et godt italiensk brød, på en pastaret og som en del af et veldækket antipasti-bord.

 

FREMGANGSMÅDE

Start med at hælde væden fra den friske mozzarella. Riv osten på den grove side af rivehjernet, alternativt kan du rive osten fra hinanden med to gafler.

Hæld piskefløden over den strimlede ost og rør det godt sammen. Stil blandingen på køl i ca en time og rør derefter grundigt igen. Stil osten på køl indtil servering, sammenlagt skal dem minimum have stået 2 timer, natten over er allerbedst.

Ved servering hælder du olivenolie udover og topper med havsalt og friskrevet sort peber.

Find vores opskrift på pizza margeritha med stracciatella, naturligvis lavet på vores langtidsfermenterede surdejspizzabunde.