150 g et lyst flute fx Siciliana
2 fed hvidløg
2+2 spsk extra jomfruolivenolie
1 lille bundt bredbladet persille
Middelhavssalt
Friskkværnet sort peber
400 g linguine
Til 4 personer
Riv eller blend brødet til grov rasp. Knus det ene fed hvidløg. Varm 2 spsk olie i en pande og kom brødkrummer i. Steg dem til de begynder at blive gyldne. Tilsæt så knust hvidløg samt lidt salt og peber og steg videre i et minut. Tag brødkrummerne af varmen.
Hak det andet fed hvidløg fint og hak persillen. Kog pastaen al dente i godt saltet vand. Gem en kop af kogevandet, før pastaen sigtes. Varm 2 spsk olie i en stor pande og kom hvidløg og persille i.
Vend det kort rundt i olien – hvidløget må ikke tage farve. Tilsæt pastaen, en håndfuld af brødkrummerne og en sjat af kogevandet og vend det sammen. Server med ekstra brødkrummer over.