MENU

Opskrifter / Pasta

Pasta alla Norma

4 pers
Pasta alla Norma

300 gr. pasta (Rigatoni)

1 aubergine

1 flaske Ekstra Jomfru Olivenolie

700 gr. Polpa di Pomodoro

1 løg

1 fed hvidløg

Salt

Frisk basilikum

Ricotta Salata eller Pecorino

Extra Jomfru Olivenolie

Du finder Pasta alla Norma på menukort over hele Italien, men faktisk oprinder retten fra byen Catania der ligger på Siciliens østkyst. Den har været en af Siciliens signaturretter siden 1831, hvor det siges, at denne enkelte og nemme ret er opkaldt efter operaen “Norma” af Vincenzo Bellini.

Aubergine, tomat, basilikum og ricotta er de 4 ingredienser, der er fundamentet i Pasta alla Norma. Måske har du også smagt en Pizza alla Norma, der består af de helt samme ingredienser.

Tip: Når du steger auberginen, skal du bruge Extra Jomfru Olivenolie. Efter stegning må du ikke vaske gryden, men hæld olien ud og steg tomatsaucen i samme gryde. Den resterede olie i gryden vil tilføre extra smag til saucen fra auberginerne.

Med vores 50% Fuldkorns Rigatoni får du en pasta, med et godt bid samt en struktur, der får saucen til at hænge fast.

Der er stor respekt omkring denne gamle originale opskrift på Pasta alla Norma. Traditionelt bruges der ikke andre oste i retten end ricotta salata, der er lavet af fåremælk. Dog kan den være svær, at støve op i de danske supermarkeder, og hvis det ikke lykkes, kan du i stedet bruge Pecorino eller Parmigiano.

 

Sådan gør du:

Skær auberginen i tern på ca. 1 cm. og vend dem med salt. Lad dem hvile en halv time. Dette lader saltet trække vandet ud af auberginen, sammen med noget af dens naturlige bitre smag. Vask saltet af dem, og spred ternene ud på et stykke køkkenrulle, hvor du lader dem tørre.

Skær løg og hvidløg fint og kom dem på en varm pande med lidt olivenolie. Steg til løget har taget lidt farve og tilsæt tomatsaucen. Lad det simre over svag varme under omrøring i 10 minutter. Smag til med salt og basilikum og lad det simre i yderligere 10 minutter.

Opvarm olien i en gryde og kom augergine-ternene ned i olien til de er gyldenbrune.

Kog pastaen i en gryde med rigeligt vand og salt. Kogetid som beskrevet på pakken.

Hæld vandet fra pastaen og kom pastaen over i panden med tomatsauce og rør i et par minutter.

Anret din Pasta alla Norma på en tallerken ved at lægge et par skefulde pasta i tomatsauce som bund og kom et par skefulde fritterede auberginer på toppen. Riv ricotta salata over.

Buon Apetito!