MENU

Opskrifter / Pizzabund

Pizza bianca med mascarpone, kartoffel og rosmarin

1 pizza
Pizza bianca med mascarpone, kartoffel og rosmarin

1 Il Fornaio pizzabund bianca

50 g frisk mozzarella

2 spsk mascarpone

3 kartofler (vi har brugt forskellige farver, det kan du gøre som du vil)

Frisk rosmarin

Olivenolie

Pizza Bianca, eller hvid pizza, her i en klassisk version med kartoffel, rosmarin og den cremede smørbare mascarpone. Få, gode ingredienser og vores færdige surdejspizzabund danner rammen om et ganske strålende måltid. 

Sådan gør du:

Tænd ovnen på 225 grader. Få så meget væske ud af den friske mozzarella ved at rive den i mindre stykker og dræne den i et klæde eller en si. Vask kartoflerne og skær helt tynde skiver af kartoflerne på mandolinjern og skyl skiverne grundigt, så stivelsen forsvinder mest muligt. Smør pizzabunden med mascarpone og fordel små klumper af den friske, drænede mozzarella på pizzaen sammen med kartoffelskiverne. Bag midt i ovnen i ca 4-6 minutter. Tag pizzaen ud og fordel frisk rosmarin og god olivenolie på den varme pizza.

____________

Tre genveje til friskbagt pizza

Uanset om du vil lave din egen pizzadej fra bunden, eller du gerne vil nøjes med at rulle og forme færdighævede surdejskugler – eller du foretrækker en færdiglavet bund, der blot skal toppes og bages derhjemme – så har Il Fornaio en løsning:

1 Du finder vores opskrift på hjemmelavet pizzadej her.

2 Vores færdige surdejskugler finder du på frost i udvalgte supermarkeder, og de skal blot tøs op i en times tid, inden de kan rulles, formes og toppes præcis, som du har lyst til. Smagen har en skøn surdejsdybde, og crusten udvikler en fin boblende struktur under bagningen.

3 Sidst, men ikke mindst er der selvfølgelig vores nye færdige pizzabunde skabt efter napolitansk forbillede. Kodeordene er langtidshævet, surdejsbaseret og kompromisløst. De fås i to varianter, med eller uden tomat, og findes på frost i udvalgte supermarkeder.