MENU

Opskrifter / Pizzabund

Pizza bianca med stracciatella, honing, parmaskinke og hasselnødder

1 pizza
Pizza bianca med stracciatella, honing, parmaskinke og hasselnødder

1 Il Fornaio pizzabund bianca

50 g stracciatella

Lidt sherryvineddike

Honning, gerne italiensk

4 skiver parmaskinke eller en god serrano

En håndfuld hasselnødder

Olivenolie

Vores færdige surdejspizzabund bianca toppes her med cremet stracciatella-ost, italiensk skinke, varm honning for en behagelig sødme og sprøde ristede hasselnødder. En overdådig pizza, som ingen tid tager. 

Sådan gør du:

Tænd ovnen på 225 grader. Lun 1 spsk honning let i en gryde, så den bliver helt flydende. Rist de hele hasselnødder på en varm pande til de bliver gyldne. Fordel stracciatella på pizzabunden og bag midt i ovnen i ca 4 minutter. Tag pizzaen ud, dryp lidt sherryvineddike udover og kom parmaskinke på, dryp varm honning udover og top med ristede hasselnødder og Il Fornaios ekstra jomfruolivenolie.

 

______

Tre genveje til friskbagt pizza

Uanset om du vil lave din egen pizzadej fra bunden, eller du gerne vil nøjes med at rulle og forme færdighævede surdejskugler – eller du foretrækker en færdiglavet bund, der blot skal toppes og bages derhjemme – så har Il Fornaio en løsning:

1 Du finder vores opskrift på hjemmelavet pizzadej her.

2 Vores færdige surdejskugler finder du på frost i udvalgte supermarkeder, og de skal blot tøs op i en times tid, inden de kan rulles, formes og toppes præcis, som du har lyst til. Smagen har en skøn surdejsdybde, og crusten udvikler en fin boblende struktur under bagningen.

3 Sidst, men ikke mindst er der selvfølgelig vores nye færdige pizzabunde skabt efter napolitansk forbillede. Kodeordene er langtidshævet, surdejsbaseret og kompromisløst. De fås i to varianter, med eller uden tomat, og findes på frost i udvalgte supermarkeder.