1 pizzabund
1 hel mozzarella
Ekstra jomfru olivenolie
1 salsiccia
1 håndfuld grønkål
Parmesan
Chiliflager
Middelhavssalt
Peber
Med vores opskrift på ægte italiensk surdejspizza med salsiccia og grønkål kan du lynhurtigt og nemt fremtrylle et autentisk italiensk måltid. Servér den til aftensmad, men også blandt andre mindre retter som antipasto.
Den hvide pizza er kommet for at blive. Den er let og raffineret og giver smagen fra fyldet lov til at træde mere frem. Når pizzaen er bagt, toppes den med en frisk grønkål, som går utrolig godt til den krydrede og intense pølse.
Skal det være ægte italiensk, så gør som i opskriften og brug vores økologiske surdejs pizzadej med den velkendte sprøde og luftige skorpe og masser af god smag. Bagerne har udviklet på opskriften gennem mange år og der er naturligvis kun brugt de bedste italienske råvarer. Du kan købe den hos Nemlig.com.
Har du i stedet mod på, at lave din egen pizzadej fra bunden, så prøv vores populære opskrift på Den perfekte surdejspizza.
Sæt et bagestål, pizzasten eller bageplade i ovnen og tænd den på højeste temperatur 1 time før pizzaerne skal bages.
Tag pizzadejen ud af fryseren og tø den op i køleskabet dagen før. Dannes der en skorpe på dejen, kan du opløse denne ved at gnide med vand.
Stræk eller rul dejen meget tyndt ud på et meldrysset bord.
Riv den friske mozzarealla fra hinanden og fordel den på pizzaen. Dryp olivenolien på. Fjern skindet fra salsiccia-pølsen og top pizzaen med kødet.
Skyl og tør halvdelen af grønkålen og drys den ud over pizzaen. Riv parmesan over pizzaen og krydr med salt, peber og chiliflager.
Sæt pizzaen i den varme ovn til skorpen har fået en flot farve. Bagetiden afhænger af hvor varm ovnen er, alle ovne er forskellige, men ca. 15-18 minutter.
Tag pizzaen ud af ovnen, pynt med frisk grønkål og servér straks.
Så er der bare tilbage, at nyde din hjemmelavede surdejspizza med salsiccia og grønkål. Velbekomme!