MENU

Opskrifter / Antipasti

Bruschetta med græskarcreme og stegte svampe

4 pers
Bruschetta med græskarcreme og stegte svampe

Bruschetta
1 Primitivo surdejsflute
Olivenolie
Salt

Græskarpure
½ græskar (uden kerner)
Olivenolie
50 g ricotta
1 håndfuld revet parmesanost
1 fed hvidløg
Skal og saft af ½ citron
Salt
Peber

Stegte svampe
1 håndfuld kantareller (rensede)
1 håndfuld østershatte (rensede)
Olivenolie
Salt
Peber
Citronsaft
Urter, f.eks. bredbladet persille

Ricottacreme
100 g ricotta
100 g creme fraiche
1 håndfuld revet parmesanost
Saft og skal af ½ citrion
Blade af ca. 2 kviste timian
Salt
Peber

Bagt græskar
½ græskar (uden kerner)
Olivenolie
Timian
Salt
Peber

Bruschetta med græskarcreme og stegte svampe eller med bagt græskar på ricottacreme, er vores go-to snack og antipesto her om efteråret.

Opskriften på græskarpuré giver dig en en fløjlsblød græskarcreme, du naturligvis kan bruge til bruschetta, men også som topping på pizzaen eller som en lettere ret som her Græskar med svampe, kikærter og brødcroutoner.

Sådan gør du:

Græskarcreme
Skær skrællen af græskarret og skær det i grove stykker. Kom det i en gryde sammen med et grofthakket hvidløgsfed og olivenolie. Steg det hele ved medium varme i ca. 2-3 minutter. Kom vand og lidt salt på, så det akkurat dækker. Lad det koge mørt uden låg til vandet næsten af kogt helt ind.
Blend med det til en grov pure, og kom herefter ricotta, parmesanost, citronskal og -saft i pureen.
Smag til med salt og peber.

 

Stegte svampe
Hak svampene og steg dem gyldne i olivenolie på en pande ved mellemhøj varme.
Smag til med salt, peber og citronsaft.


Bagt græskar

Skær græskarret i både og kom det på en bageplade med bagepapir. Hæld olivenolie, salt, peber og timian over og bag dem i ca. 10-15 minutter ved 225 grader (varmluft) i en forvarmet ovn.

Ricottacreme
Rør alle ingredienserne sammen.

Anretning
Skær brødet i skiver og rist eller gril skiverne. Drys med olivenolie og salt. Top halvdelen af brødskiverne med ricottacreme og bagt græskar, og den anden halvdel med græskarpuré og stegte svampe. Drys med friske urter og riv parmesan over.