MENU

Opskrifter / Aftensmad

Mini pizza med græskar, svampe og ricottacreme

4 stk. mini pizza
Mini pizza med græskar, svampe og ricottacreme

Græskarpure
½ græskar (uden kerner)
Olivenolie
50 g ricotta
1 håndfuld revet parmesanost
1 fed hvidløg
Skal og saft af ½ citron
Salt
Peber

Ricottacreme
100 g ricotta
100 g creme fraiche
1 håndfuld revet parmesanost
Saft og skal af ½ citrion
Blade af ca. 2 kviste timian
Salt
Peber

Svampe og urter til topping
1 håndfuld kantareller (rensede)
1 håndfuld østershatte (rensede)
Mozzarella
Parmasanost
Olivenolie
Salt
Peber
Citronsaft
Urter, f.eks. bredbladet persille

Pizzabund
Il Fornaio Surdejs Pizzadej

Når efteråret rammer, så topper vi vores pizza med græskar og svampe. Få opskriften på den blødeste græskarcreme med ricotta, hvidløg og parmesan.

Der er oceaner af topping-muligheder, du kan komme på din pizza, så hvorfor ikke lave dem en tand mindre, så du kan nå flere forskellige slags før mætheden rammer? Vi har brugt vores surdejspizzadej fra frost til at lave disse små pizzaer. Ved at tø kuglerne op og halvere dem, har vi fået 4 stk. toppet med forskellige råvarer – cremet græskarpuré, bagte græskarskiver, kantareller, ricottacreme, mozzarella og forskellige urter. Vælg selv, hvilke kombinationer du ønsker på din pizza.

 

Pizza med kantareller og andre af efterårets svampe er virkelig lækkert, men husk blot at give dem en tur på panden inden du kommer dem på pizzaen, så de afgiver lidt af væden.

 

 

Sådan gør du:

Græskarpuré
Skær skrællen af græskarret og skær det i grove stykker. Kom det i en gryde sammen med et grofthakket hvidløgsfed og olivenolie. Steg det hele ved medium varme i ca. 2-3 minutter. Kom vand og lidt salt på, så det akkurat dækker. Lad det koge mørt uden låg til vandet næsten af kogt helt ind.
Blend det til en grov pure, og kom herefter ricotta, parmesanost, citronskal og -saft i pureen.
Smag til med salt og peber.

Ricottacreme
Rør alle ingredienserne sammen i en skål.

Øvrige ingredienser du kan komme på din pizza er:
1 håndfuld kantareller (rensede)
1 håndfuld østershatte (rensede)
Mozzarella
Parmasanost
Olivenolie
Salt
Peber
Citronsaft
Urter, f.eks. bredbladet persille

Rul bunden ud, kom topping på og giv dem et par minutter (ca. 15-18 min) i ovnen på højeste temperatur. Husk, at holde øje undervejs og tag dem ud, når de er gyldne. Servér din pizza med græskar og svampe eller ricottacreme og svampe lige fra ovnen.

 

Er du vild med græskar og svampe?
Så prøv vores opskrift på GRÆSKAR MED SVAMPE, KIKÆRTER OG BRØDCROUTONER

Eller vores opskrift på BRUSCHETTA MED GRÆSKARCREME OG STEGTE SVAMPE